Flamingo, Phoenicopterus roseus, illustreret af Steen Malberg.  Trykt på mat og kraftigt miljøcertificeret FSC papir.  Pakket i miljøvenlig cellofanpose. Måler 29,7 x 21 cm.  Flamingoen, Phoenicopterus roseus, lever i naturen i store flokke på op til 20.000 par ved saltsøer og laguner. Fuglen bruger dens 'hidsige' stemme til at holde sammen på og ved at finde sine unger i store flokke. Dyret kan kendes på dens lyserøde fjerdragt, som den opnår ved indtagelse af mikroskopiske små krebsdyr, alger småfisk og små hvirvellæse dyr. Den har en lang og tynd hals og et næb som er bøjet, der fungerer som et slags filter. Det betyder, at når flamingoen dypper hovedet for at fange sin føde, filtreres vand og mudder fra igennem næbet. Derudover stepper fuglen, når den æder, da det hjælper den til med at få føden op fra bunden.  I naturen bliver flamingoen op til 40 år og har en typisk højde på mellem 120 og 145 cm.  Flamingoen er drægtig i 27-31 døgn, hvor den ruger på sit ene æg. Reden bygges af mudder og ungen fodres med kromælk, der er sekret fra spiserørets slimhinder.  At flamingoen somme tider står på et ben, er der flere grunde til. Ved kun at stå på det ene ben, holder fuglen bedre varmen og den opnår samtidig hvile. Måden hvorpå flamingoen holder balancen sker ved, at fodleddet låses, så benet bliver stabilt og vægten fordeles, så den ikke vælter til siden.  Da man i zoologiske haver ikke må fodre flamingoen med små krebsdyr og alger, gives farvestoffet på anden vis. Dette gøres ved, at give flamingoerne canthaxanthin - et farvestof, der er nært beslægtet med farvestoffet betakarotin, som også findes i gulerødder. I begyndelsen fik flamingoerne masser af paprika, men dette farvede ikke nok.