Premium Lammeskind Langhåret i farven Linen 90x60 cm
Vores lammeskind er nøje udvalgt af os og af høj kvalitet på grund af skindets tæthed og naturlige glans. Skindet fås i flere forskellige farver, der passer til enhver indretning. Størrelse: 90x60 cm Hårlængde: 5-8 cm Hårtype: Naturlig glatte hår Tæthed: Meget kraftig Farvet/naturlig: Indfarvet (på nær den hvide variant) Fremstillet: Af ét stykke skind Skindet er i en brugervenlig størrelse, så det kan bruges både i sofaen og i spisestuen. Det er meget nemt at vedligeholde dette langhårede lamme
Vores lammeskind er nøje udvalgt af os og af høj kvalitet på grund af skindets tæthed og naturlige glans. Skindet fås i flere forskellige farver, der passer til enhver indretning. Størrelse: 90x60 cm Hårlængde: 5-8 cm Hårtype: Naturlig glatte hår Tæthed: Meget kraftig Farvet/naturlig: Indfarvet (på nær den hvide variant) Fremstillet: Af ét stykke skind Skindet er i en brugervenlig størrelse, så det kan bruges både i sofaen og i spisestuen. Det er meget nemt at vedligeholde dette langhårede lammeskind. Hvis du sørger for at pleje det lejlighedsvist, er du sikret et skind, der kan holde i mange år. Pleje af lammeskind Hvis du lige har erhvervet dig et lammeskind eller har været ejer af et i mange år, så kan du prise dig lykkelig over, at du er ejer af et kvalitetssikret naturprodukt, der med den rette pleje vil gøre dig gavn i mange år. Et lammeskind er fra naturens side forsynet med stoffet lanolin. Lanolin er en slags uldfedt, der udvindes af ulden og som har den unikke egenskab, at det har en beskyttende samt rensende effekt. Lammeskindet kræver derfor kun ganske lidt pleje. Plejevejledning for lammeskind Den nemmeste og vigtigste måde at pleje dit lammeskind på er i første omgang at ryste det jævnligt. Vi anbefaler at du ryster skindet minimum én gang om ugen. Sidder du meget på skindet – fx hver dag – så er det en rigtig god ide at ryste det lidt oftere. Når du ryster dit lammeskind, sørger du for, at det bevarer sit bløde udtryk og fjerner alt det støv, der uundgåeligt har sat sig i det. Lammeskind med glatte hår Hvis du har et lammeskind med glatte hår, skal det, udover at rystes, også børstes regelmæssigt med en lammeskindsbørste. Hvis du sidder eller ligger meget på dit lammeskind, skal du gerne børste det lidt oftere, end hvis det hovedsageligt er til pynt. Når du sidder eller ligger på skindet, vil hårene med tiden trykke sig sammen og have nemt ved at filtre ind i hinanden. Med en børste kan du hurtigt skille hårene fra hinanden igen og jo oftere du gør det, jo hurtigere kan det gøres hver gang. Når du børster skindet, anbefaler vi at du børster hele skindet, men er varsom de steder, hvor hårene er filtret sammen. Der vil altid ryge nogle hår af, som sætter sig på børsten, men der er ingen grund til bekymring her. Hvis du børster skindet en gang om måneden, er du sikret et lækkert skind i lang tid. Hvis du sidder på det og bruger det hver dag, så anbefaler vi dog at du børster det en gang hver anden eller hver uge. Det vigtigste du skal huske er at holde øje med dit skind og jævnligt vurdere, om det kunne trænge til en børstning. Det er nemlig bedst for dit skind at det bliver vedligeholdt, idet det forlænger dets levetid markant. Hvis du har et lammeskind med krøllet hår, skal du ikke børste det. Hvis du børster krøllerne, vil de naturlige krøller blive fjernet. Du er derfor nødt til at ryste skindet jævnligt i stedet for. Vi anbefaler at du ryster skindet en gang om ugen. Skulle det ske, at krøllerne er ved at forsvinde, er det ingen grund til bekymring. Vi har nemlig et trick til at få dem frem igen. Du skal starte med at fugte dine hænder, hvorefter du griber fat i skindet med en knyttet næve. Gentag dette på hele skindet og ryst det herefter kraftigt. Mens skindet tørrer, gendanner det krøllerne på skindet. Det er vigtigt at du sørger for, at dine hænder ikke er alt for våde, og at lædersiden forbliver tør. Sådan fjerner du forskellige pletter Når du anskaffer dig et lammeskind, er det selvfølgelig meningen at det skal bruges. Herved er det næsten umuligt at undgå, at det på et tidspunkt får pletter på sig. Hvis dette sker, er det vigtigt at du handler hurtigt. Der er nogle forskellige ting der skal gøres, alt efter hvilken slags plet der er kommet på dit skind. Når du skal fjerne pletter fra dit skind, gælder følgende altid: Pletten skal tørres af lammeskindet hurtigst muligt. Dette kan du gøre med en tør eller fugtig klud, så væsken fra pletten ikke trænger igennem til læderet. Hvis det er muligt, skal du straks vende skindet, så pelssiden vender nedad, så læderet er beskyttet og bliver tørt igen så hurtigt som muligt. Du kan med fordel lægge det på et tørrestativ. Når lammeskindet er tørt igen, kan du gå i gang med at fjerne pletten. Læs med videre og bliv klogere på, hvad du præcis skal gøre, alt efter hvilken slags plet skindet har fået på sig. Chokolade eller grød Er der kommet chokolade eller grød på skindet skal du lægge dit skind med pelssiden nedad på et tørrestativ og lade pletten tørre. Herefter børster du den indtørrede plet af skindet med en lammeskindsbørste. Selvom du har børstet godt, vil der i nogle tilfælde stadig være rester af pletten tilbage. I sådanne tilfælde anbefaler vi at du tørrer pletten af...